2018

...i tekst og billeder..

2018 – og 7 år i Låsbygade nærmer sig de sidste km i løbeskoene og poolen, eller på cyklen.

Som altid har det været et spændende Bodyzen-år. Det bliver ALDRIG ”business as usual” som selvstændig løbebix-ejer. Der sker hele tiden mange spændende ting og nye udfordringer dukker op. Branchen får det ikke nemmere, men Bodyzen ”Still runs this city”, men det kræver stadig en del sved at køre små specialbutikker i Kolding. Man skal konstant være i udvikling – stilstand er lig med afvikling og ham grækeren ”Status Quo” - ham er jeg ikke gode venner med. Det er et meget godt udgangspunkt;)
Udviklingen i år – og de kommende år vil være kompetenceupgrades. Så der vil blive brugt en del ressourcer på videreuddannelse af ejeren, det kommer Bodyzens kunder til gode. Fagligheden er et af de parametre jeg ved, at Bodyzen kan konkurrere på. I 2018 har vi opgraderet Bodyzen-klinikken med et shockwave-apparat, der har fået en noget vild modtagelse. Der har stort set ikke været en åbningsdag, det har stået stille. Effekten hos modtagerne har også været ret imponerende. I 2019 vil der være yderligere upgrades på fodproblematikker, bækken/ben, samt nye input til den manuelle behandling og screening af løbere. Det glæder jeg mig vildt meget til og tror det vil gøre mig i stand til at hjælpe endnu flere Bodyzen-kunder.
Tilbage til 2018:)…. Året bød som altid på Run Downs, desværre kun et par enkelte i selskab med det nye sidekick; Kenneth Petersen, der byder ind med en masse bevægelse til events’ene. Det giver nye aspekter og ligger meget godt i tråd med mine tanker omkring løb, triatlon og anden sport – kan du ikke bevæge dig uhæmmet, bliver dit løb ALDRIG rigtig godt. Først i 2019 vil vi indbyde til det nye Run Down Academy hvor der virkelig gås i dybden med både teori og praksis. Traditionen med ”Boyz Night Out” blev opretholdt (pigerne får en chance i 2019 – tiden løb fra mig:-S), hvor der blev præsenteret efterårskollektioner fra Brooks og Compressport, med mulighed for pre-order på kollektionerne. Grundideen i det vil vi holde fast i ved kommende events.
Vi kunne i lighed med de tidligere år, igen kunne præsentere nye high end produkter. I år det svenske start up Maurten Energy, der i samarbejde med de bedste marathonløbere og en af verdens bedste triatleter, har udviklet et ret unikt energiprodukt, der dels giver mulighed for optagelse af masser af kulhydrater, dels gør det uden at påvirke mavetømningshastigheden – og derved give maveproblemer. Gel100 og DrinkMix har fået en meget positiv modtagelse.
Bodyzen har i år været en del ude af huset – på ukendt territorium, vi startede med 2 besøg ved DM-Touren i beachvolley – min gamle ”hjemmebane”. Her fik særligt Ryders en varm modtagelse, men også Compressport skal nok blive kendt i miljøet. ITU VM i Multisport i Odense, hvor Helle Frederiksen og Rasmus Schilling blev verdensmestre, blev også besøgt med en stand over 2 uger i samarbejde med Blue Seventy Danmark. Et par spændende uger med masser af snak med atleter fra hele verden.
Bodyzen Coaching er en lille selvstændig enhed i Bodyzen. Her træner en lille flok ambitiøse triatleter og løbere under ejerens glade coaching og opsyn. Antallet varierer fra år til år, faktisk er antallet sat ned de sidste par år. Tiden er blevet en begrænsning, så for at yde bedst mulig coaching, arbejdes der nu med begrænsede pladser. Niveuaet er altid variabelt, lige fra elite, newbies, erfarne triatleter – fra kortdistance til ironman og multisportsatleter og løbere. Den blanding er meget motiverende som coach. I år står den på et par unge triatleter med drømme om langdistance, den ene et godt stykke ude i fremtiden, den anden lige om lidt. Dertil tilsat et par middeldistanceatleter og en langdistance med lidt mere erfaring. På løbersiden er det kortere marathonforløb vi har gang i, det ser spændende ud for 2019.
For et års tid siden lancerede vi kundeklubben ”Bodyzen World – For passionerede Løbere”.. Efter en indkøringsperiode, er konceptet ved at finde sin form og til foråret vil vi kunne præsentere en superfed exclusiv Bodyzen World-gadget. Derudover er der månedlige tilbud, VIP-adgang og på sigt kundeaftener. Læs mere på www.werunthiscity.dk
Efteråret blev lidt en time-out med opladning til årets store tillbagevendende begivenhed: Juleløbet Skamling. Løber er i år vokset ud af Bodyzen og er nu en selvstændig enhed i form af en forening. Jeg er så heldig stadig at være en del af dette fede event, men arbejdsbyrden er nu fordelt på 7 skuldre. Det er faktisk afgørende for, at løbet kan leve videre. Samtidig vil jeg sige, at det uden tvivl har gjort løbet MEGET federe. I min optik et af de fedeste setups iblandt danske motionsløb – og for første gang i et par år, vokset i antal – det er også sjældent.
Bodyzenåret blev afsluttet med det efterhånden traditionsrige ”Bodyzen X-Mas Family Fun Run” - en uforpligtende, gratis fælles løbetur på Bodyzen-ejerens yndlingsrute over Solkær Enge – et superhyggeligt event med masser af snak og røverhistorier for hele familien:)
Med det vil jeg slutte med et kæmpe TAK.. Jeg er evigt taknemmelig for jeres opbakning og håber på den fortsætter fremover, jeg er tilbage i shoppen onsdag d. 03.01. med fornyet energi til et endnu federe 2019, hvor jeg håber vi sammen kan skabe et samlingspunkt for Koldings løbere! Husk, der er altid mulighed for extremt frisklavet Kaffe-Mølle-kaffe i Bodyzen – kig bare forbi;) De allerbedste hilsner og ønsker om et Godt Nytår og håbet om et godt løbe-2019… Nicolai Ejer, Bodyzen