Eventyret

Det ÆGTE Juleeventyr

Endelig kan vi præsentere årets nyskabelse, Juleløbet Skamling Ultra – Et Ægte Juleeventyr.

Der er ikke sluppet særlig meget ud omkring løbet, nu vil der løbende komme info. Tilmeldingsproceduren vil blive offentliggjort d. 01.08.2017. kl. 12:00. Den vil være lidt anderledes end ved et normalt motionsløb.

På et eller andet tidspunkt inden midnat lørdag d. 09.12.17. modtager deltagerne en besked fra Julemanden om hvor og hvornår du skal møde søndag morgen. Ved racestart vil Julemanden ringe jer afsted til en lang dag i løbeskoene!

Skulle du have brug for overnatning, vil der være mulighed for dette på skolen for et mindre beløb. Ved overnatning vil du få info i løbet af aftenen om starttidspunkt. Der vil i så fald blive serveret morgenmad på skolen (toast, boller, havregryn, youghurt, müsli, ost, marmelade, kaffe, te, juice, mælk.)

Fredag eftermiddag (13:00-18:00) og lørdag formiddag (09:00-13:00) skal der hentes startnumre og rutekort i Bodyzen Løbeklinik (Låsbygade 79, 6000 Kolding). Kommer du udenbys fra, kan kortet tilsendes og racenummeret udleveres umiddelbart før start.

Ruten offentliggøres som sagt lige før løbet, men regn med masser af km fyldt med Juleløbets kendetegn; varieret og kuperet terræn med masser af små stier, højdemeter, strandsand, mudder/sne, skovbund – samt selvfølgelig JULEHYGGE & SKAMLINGSBANKEN.

Løbet ringes af kl. 15:30 og vi lover, der er god tid til at gennemføre løbet, men da det er hårdt terræn, stiller vi som krav, at deltagerne minimum har gennemført et marathon under 5:00 timer og har prøvet at løbe et længere trailløb før.

Forplejning:  På ruten vil man hovedsageligt være selvforsynende. På sløjfen sidst på ruten (ca 30km) vil Julemandens gavesæk/kane stå med jeres dropbags, hvor I opfordres til at have energi, anden ernæring, tørt tøj, personligt førstehjælpsgrej, samt personligt udstyr. Her vil være mulighed for at tanke vand!

Efter løbet vil det være muligt at få æbleskiver og glögg , dertil kan der i år som noget nyt tilkøbes en skål risengrød, eller varm suppe.

Der vil løbende blive afsløret elementer omkring løbet de næste par måneder, men regn med at der vil komme overraskelser både lige op til, samt undervejs.

HO HO HO HO, stay tuned;)

 

Afmærkning: Ruten vil være mindre tydeligt afmærket end de andre ruter, på kritiske steder vil der stadig være skilte, ellers vil det være op til dig selv at finde vej via det udleverede kort. På den sidste del af ruten vil der være fuld opmærkning.

Rutefremvisning: Vi arbejder på en traildag med en spændende trailløber i november, så følg med på facebook for yderligere oplysninger.

Tilmeldingsprocedure: TBA

Tilmeldingsgebyr: 399,-

Regler: 

Ved tilmelding accepteres følgende regelsæt;

1) Løbet gennemføres så længe det er forsvarligt, dog vil det blive aflyst ved anbefaling fra myndigheder.

2) Du deltager 100% på eget ansvar og hverken arrangører, lodsejere, Kolding Kommune, eller hjælpere, kan stilles til ansvar for evt. skader.

3) Du skal til enhver tid efterkomme løbsarrangørers anvisninger.

4) Trailskrald er et stort NO GO, tag de ting du medbringer på ruten, eller modtager derude, med hjem. Affald kan også afleveres i spandene i forplejningszonerne.

5) Bære dit startnummer synligt under hele løbet.

6) Medbringe maaaasser af julestemning og god trailånd!!!

7) Vinderne på hhv. herre- og dameruten får lov til at bestemme hvilket velgørende formål indtægterne på denne distance skal gå til ud fra en række valgmuligheder fremsat af arrangørerne.

Der anbefales trailsko på ruten, besøg evt. vores samarbejdspartner, Bodyzen, der har ekstra gode tilbud til deltagere på Ultra-ruten..