Update fra Linda Roos

No comment

Nå, nu er der mindre end 4 mdr. til årets store mål, Ironman Copenhagen! Gisp! Det går stærkt! … Sæsonen er så småt ved at være i gang, og det må være tid til en lille update herfra.

Årets første stævne var Jels Duatlon, som altid er lidt en ”form-tester”, og føj for en røvfuld jeg dér fik givet mig selv! Vinteren over har træningen desværre været præget af lidt for mange jern i ilden og lidt for mange forsømte træningspas – eller i virkeligheden måske bare ringe kvalitet i træningen. Jeg må erkende, at teorien om, at belastning på øverste etage sætter sine spor fysisk – den holder.

Det endelige bevis fik jeg som sagt så i Jels. Allerede under opvarmningen følte jeg mig som en kæmpe, klodset elefant, og efterfølgende har jeg ladet mig fortælle af bl.a. selveste Coach Nørregaard, at det faktisk også var sådan det så ud! (… så nu ved jeg, hvad Kaj gennemgår under HVER træning – hatten af for din evige kampgejst, Kajse! 😉 ) Da jeg få minutter efter start ser den lille af Team Bodyzen’s to tyksakker, Anders Bilstrup, lunte forbi, ved jeg at løbet er kørt. Også under cyklingen måtte jeg have mig en alvorlig snak med mine tunge gummiben og håbede i virkeligheden nok lidt på en punktering. 2. løbetur giver vist sig selv, og jeg kom i haltende i mål med det vildeste sidestik i en tid et sted mellem 8-10 min. langsommere end sidste år, og jeg må indrømme, at jeg skammede mig lidt over at have taget min Bodyzen T-shirt på! Sorry, Nicolai!

Nå, men man kan vælge enten at sætte sig ned og surmule og finde på endnu flere, gode som dårlige undskyldninger, eller man kan se det som et kæmpe spark bagi og se at få gjort noget ved det! Jeg valgte sidstnævnte, og Jels har i virkeligheden nok givet mig den motivation jeg længe havde manglet.

Bodyzens enkeltstart gav mig en ny chance for at få formen sat på prøve. Jeg kom i mål med et snit på godt 33 km/t, hvilket efter omstændighederne er acceptabelt på en ikke helt flad rute med lidt vind. Og denne gang fik jeg heldigvis sat Hr. Bilstrup på plads igen! … At Kaj så kommer snigende og slår mig med 18 sekunder må jeg så lære at leve med… (Rygterne siger, at han ikke nåede helt ud til vendepunktet ;-)) … Noget må man jo gøre for at komme af den berygtede ”Dødsliste”. 😉

Alt i alt kører det nu igen med træningen. Benene er blevet meget mere medgørlige, og jeg har nu langt om længe fundet mig en sadel, jeg kan sidde på i mere end en time uden at gå helt i stykker – takket være den altid hjælpsomme Allan Damsgaard fra Felt Cykler. Det tog også kun ca. 10 forskellige prøvesadler. 😉 Svømningen har altid været min svageste disciplin, og dér halter det desværre stadig – nu pga. en skulderskade, men håber snart at være tilbage i basinet igen.

Næste stævne bliver 1/6 IM i Herning d. 7. juni, som opvarmning til Jels Triatlon (½ IM) et par uger senere.